Raffinaderier over hele verden bliver nu undersøgt mere grundigt end nogensinde, fordi regeringer konstant skærper deres regler for carbonudledning. Tag for eksempel EU's Emissionshandelssystem, som nu pålægger virksomheder bøder på over 110 USD per metrisk ton, hvis de overskrider deres CO2-grænser. Og så er der Euro VI-reglerne, som kræver, at raffinaderier skal reducere de finpartikler i luften med næsten 30 % inden 2025 sammenlignet med niveauet i 2020, ifølge ICCT's forskning fra i fjor. Denne type regler sker ikke kun i Europa. Omkring en fjerdedel af USA's stater har i praksis kopieret Californias Low Carbon Fuel Standard-program. I mellemtiden på den anden side af Stillehavet har Kina udviklet sit eget nationale klimahandelsmarked, som omfatter ca. 2.200 forskellige industrielle anlæg, hvoraf mange behandler råolie gennem krakningsprocesser.
Fluid Catalytic Cracking (FCC)-enheder står for cirka 40 til 60 procent af en raffinaderis CO2-aftryk, fordi disse processer kræver meget energi til deres termiske processer samt alle de mange katalysator-regenereringscyklusser. Ifølge ny forskning fra Materials & Energy Balance Study, udgivet i 2024, kan modernisering af ældre krackeringssystemer faktisk reducere Scope 1-emissioner med omkring 34 % for hver tønde, der behandles. Der er flere områder, hvor forbedringer kan gøre en reel forskel. For det første hjælper det med at justere reaktortemperaturerne korrekt for at forhindre overdreven koksning, hvilket alene kan spare mellem 12 og 18 % af forbruget af fyringsgas. Et andet stort gennembrud er installation af systemer til afhentning af spildvarme, som markant reducerer dampbehovet med cirka 25 %. Og så må man ikke glemme at skifte til råvarer, der er afledt af biomasse. Denne ændring alene reducerer livscyklusemmissioner med næsten 52 %, hvilket gør det til en af de mest effektive strategier, der er tilgængelige i dag.
En konsortium af raffinaderier i Rhine-Ruhr opnåede i 2023 en reduktion af emissioner på 22 % over seks krackningsenheder gennem trinvise forbedringer:
Fase | Handling | Resultat |
---|---|---|
1 | Efterspurgte våde gasskylle | 38 % lavere SOâ |
2 | Installation af elektrostatiske præcipitatorer | 94 % PM2,5-udtagning |
3 | CCS-pilot på FCC-ovnluft | 15.000 tons COâ/år lagret |
Projektets kapitaludgift på 740 millioner USD gav 210 millioner USD/år i undgåede klimaafgifter og produktivitetsforbedringer og demonstrerede dermed en forretningsmæssig begrundelse for overholdelse.
Operatører, som ønsker at være foran, forbinder deres emissionskontrolstrategier med ESG-standarder, der prioriterer kulstofintensitet højest. Ifølge Energy Institutes seneste anbefalinger fra 2024 bør virksomheder integrere realtidsudslipsovervågning direkte i deres dagsoperationsskærme. Nogle virksomheder har endda begyndt at knytte omkring en tredjedel af topledernes bonusser til, hvor godt de opfylder deres dekarboniseringsmål. Denne tilgang adresserer det, som investorer i dag bekymrer sig mest om, når det gælder miljørapportering, men der er også en anden vinkel. Virksomheder, der adopterer disse praksisser nu, er bedre placeret, når kulstofpriserne fortsætter med at stige, hvilket mange eksperter forudsiger vil ske i de kommende år, da regeringer strammer reguleringerne af drivhusgasser.
Hydrokrakning kører i dag med omkring 15 til 20 procent lavere temperatur end ved traditionelle metoder, typisk mellem 300 og 400 grader Celsius. Denne temperaturdæmpning betyder mindre energiforbrug i alt, men samtidig fastholdes produktionsevnen. Fluid catalytic cracking-enheder har også oplevet forbedringer for nylig, hvor nye regenerator-design gør forbrændingen væsentligt mere effektiv. Disse ændringer bidrager til at reducere kuldioxidudledningen med cirka 12 til 18 procent for hver procescyklus. Når det gælder katalysatorer, viser silika-alumina-versioner også stor potentiale. De øger omdannelsesraten af kolvæstoffer med cirka 25 % i forhold til tidligere muligheder, ifølge forskning offentliggjort af Mizuno og kolleger tilbage i 2023. Sådanne fremskridt gør det lettere for raffinaderier at opfylde kravene i EU's emissionshandelssystem.
Katalysatorinnovation er afgørende for dekarbonisering. Nanostrukturerede zeolitter dopet med sjældne jordmetaller forbedrer crakningseffektiviteten og muliggør 30–40 % hurtigere reaktionskinetik. Selektive katalysatorer prioriterer nu produktion af olefiner og mindsker samtidig dannelse af koks – en væsentlig kilde til direkte emissioner – og opnår 10–15 % højere produktselektivitet samt reducerer behovet for genbehandling og den tilhørende energispild.
I slutningen af 2023 udførte en raffinaderi nær Hamburg tests med coboltmodificerede FCC-katalysatorer direkte i deres egentlige produktion. Efter cirka et halvt år så de en reduktion af CO2-udledningen på mellem 18 og 22 procent sammenlignet med de resultater, de tidligere fik med almindelige katalysatorer. Det bedste var? Dieselproduktionen forblev uændret gennem hele denne periode. Det der skete var, at de nye katalysatorer fordelt metallet bedre over overfladerne, hvilket gjorde, at de hydrogenoverførselsreaktioner arbejdede meget mere effektivt. Derudover blev der også dannet mindre brændselsgas, som blev slængt ud i røgen. I alt betød dette, at der årligt blev sparet cirka 2,7 millioner euro ved mindre køb af EU's klimakvoter. Dette viser altså, at det ikke nødvendigvis koster mere at gå grøn.
CCUS-systemer spiller en vigtig rolle i reduktionen af CO₂-udledninger fra oljeraffinaderier, især når det gælder krakningsenheder. Disse systemer opsamler i bund og grund udledningerne lige der, hvor de produceres, presser dem over i en transportabel form og sender dem til lagring i dybe underjordiske saltvandsreservoirer osv. Det britiske klimaændringsudvalg rapporterede i fjor, at hvis industrierne tager CCUS-teknologi alvorligt, kan vi muligvis se, at cirka halvdelen af alle raffinaderiudledninger forsvinder inden 2035. For at sætte dette i perspektiv: krakningsenheder tager de tykke, tunge hydrocarboner og omdanner dem til lettere brændstoffer, som folk faktisk ønsker at købe. Disse dele af raffinaderierne står for 15 % til 25 % af den samlede CO₂-udledning, så det er ikke underligt, at de prioriteres højt, når virksomheder overvejer at eftermontere deres faciliteter med CO₂-fangstløsninger.
Fluid catalytic cracking (FCC)-enheder, der omdanner tung gasolie til brugbar benzin, begynder at inkorporere teknologi til CO2-fangst og -lagring (CCS), der er specifikt designet til disse højtemperaturprocesser, der drives af katalysatorer. Den nyeste generation af aminbaserede opløsningsmidler kan faktisk fange omkring 90 til 95 procent af CO2-udledningen, uden at tage for meget ekstra energi ud af systemet. Ifølge ny forskning, der blev offentliggjort af Inspenet i 2024, reducerer integration af CCS i FCC-operationer den samlede udledning med cirka 18 til 22 metriske ton hver eneste time. Vi ser også, at hybrid-systemer er blevet mere populære i den seneste tid, hvor post combustion-fangstmetoder kombineres med oxy fuel-forbrændingsteknikker. Disse blandede tilgange fungerer ofte bedst i områder, hvor kulpriserne er steget over 80 dollar per ton, hvilket gør investeringen mere økonomisk levedygtig for anlægsoperatører, der ønsker at reducere deres miljøaftryk.
CCS har definitivt miljømæssige fordele, men for at få det bredt implementeret afhænger det af at bringe omkostningerne ned og sikre understøttende politikker. I øjeblikket tilføjer implementering af CCS cirka 12 til 18 dollar per tønde raffineret olie, og det meste af denne udgift skyldes byggeriet af lagringsfaciliteter og transportnetværk. Det positive er, at vi ser nogle lovende udviklinger. Modulære opsamlingsystemer og fælles CO2-pipelinenetværk har allerede reduceret de indledende investeringsomkostninger med cirka 30 til 40 procent i mange tilfælde. Ud fra det, som den britiske regering skitserede i deres CCS-strategi fra 2024, fremhæver de, at kombinationen af økonomiske incitamenter som den skattefri kredit på 85 dollar per ton med store initiativer inden for brintproduktion faktisk kan gøre CCS-projekter i raffinaderier til en lønende investering så tidligt som i 2027.
Moderne systemer til maskinlæring undersøger alle slags data fra oljeraffinaderidrift i dag. De overvåger ting som hvilken type råmateriale der anvendes, hvordan temperaturen ændrer sig over tid og, hvor godt katalysatorerne fungerer, før der foretages justeringer i realtid. Nogle ret avancerede algoritmer kan faktisk forudsige de bedste tidspunkter for krakningsprocesser, normalt et sted mellem en og to dage i forvejen. Dette hjælper med at reducere unødigt energiforbrug, når der skiftes fra én proces til en anden. Ifølge ny forskning fra International Energy Agency sparer anlæg, der har implementeret kunstig intelligens til deres krakningsenheder, typisk omkring 12 til måske endda 18 procent i energiomkostninger sammenlignet med ældre metoder, hvor mennesker måtte styre alt manuelt. Det er en betydelig forskel, især med tanke på, hvor dyrt energi er blevet i senere tid.
Fluid katalytiske krakningsenheder er nu udstyret med IoT-sensorer, der overvåger kuldioxidniveauer, varmefordelningsmønstre og katalysatorernes ydelse. Disse intelligente systemer justerer automatisk forholdet mellem luft og brændstof, tidspunktet for dampindføring og reaktorernes temperatur, mens drift foregår. Forskning fra i fjor, der så på emissionskontrol gennem sensorer, viste faktisk noget imponerende – disse små justeringer kan reducere drivhusgasser, der produceres under raffinering, med cirka 20 procent. For raffinaderier, der forsøger at leve op til miljøstandarder uden at gå på kompromis med produktionen, gør denne form for overvågning i realtid hele forskellen.
En europæisk raffinaderi har for nylig taget AI-drevne prediktive kontrolsystemer i brug for deres FCC-enhed, med særlig fokus på de energikrævende regenereringscyklusser. Maskinlæringsystemerne beregnede de optimale indstillinger for brændere og den optimale cirkulationshastighed for katalysatorer, alt sammen baseret på den aktuelle type råolie, der blev behandlet. Efter omkring 18 måneder med denne opsætning oplevede de et markant fald i forbruget af naturgas på cirka 15 %, hvilket svarer til cirka 3,2 MMBtu per tønde raffineret olie. Endnu bedre var, at de kunne fastholde en fremragende cracker-effektivitet på 99,2 %. Denne succesviser, at lignende tilgange kan fungere godt i stor målestok, især for større faciliteter, der behandler over 200.000 tønder dagligt, uden at kompromittere ydelsesstandarderne.
Stramme regler for kuldioxid- og emissionsgrænser, såsom EU's Emissionshandelssystem og Euro VI, gør det nødvendigt for raffinaderier at indføre lavemissionssystemer for at undgå bøder og sikre overholdelse.
Krakningsystemer, især Fluid Catalytic Cracking (FCC)-enheder, bidrager markant til et raffinaderis kuldioxidaftryk på grund af deres høje energiforbrug og katalysator-regenereringscyklusser.
Raffinaderier kan implementere systemer til genanvendelse af spildvarme, skifte til biomassebaserede råvarer og indføre CCUS og AI-drevne optimeringer for effektivt at reducere emissioner.
Finansielle incitamenter, modulære opsamlingsystemer og fælles CO2-pipelinenetværk kan hjælpe raffinaderier med at balancere omkostninger med bæredygtighed og gøre CCS-teknologier mere gennemførlige.
2024-09-25
2024-09-18
2024-09-12
2024-09-05
2024-08-30
2024-08-23
Copyright © 2025 af Shangqiu AOTEWEI miljøbeskyttelsesudstyr Co.,LTD Privatlivspolitik